• Starten er gået på Egebækvej

  • Mål på Rundforbi Stadion

Information om Griseløbet/Den Grønne Halvmaraton

Løbene afvikles forår og efterår - næste gang søndag, den 25. marts 2012.

Du kan vælge mellem tre distancer: 5 km, 10 km eller 21,095 km (½-marathon). Alle ruter starter og slutter ved Rundforbi Stadion. 10 km og ½-marathon er DAF opmålte.

Efter løbet er der gode omklædningsfaciliteter og sauna i Rundforbihallen.

Der vil også være mulighed for at få et par gode tilbud med hjem fra Løberen i Lyngby.

Starttidspunkter
½-marathon Kl. 10.30 5 km Kl. 10.40
10 km Kl. 10.50

Startsted og omklædning
Rundforbi Stadion, Egebækvej 118, Nærum.

Omklædning, sauna og bad i Rundforbihallen. HUSK DAF's regler vedr. reglementeret klubdragt - gælder kun klubløbere under DAF.

Priser
Distance Pris
5 km 50 kr. (*)
10 km 80 kr. (*)
½-marathon 100 kr. (*)

Tilmelding
Tilmelding online på Sportstimings (www.sportstiming.dk) hjemmeside indtil en uge før start - læs mere om tilmelding her.

Efteranmeldelse
Efteranmeldelse kan foretages indtil en halv time før start i Rundforbihallen mod et ekstragebyr på 30 kr.

Tidtagning med chip
Alle løbernes tider registreres ved hjælp af en chip. Alle løbere vil gratis få stillet en lånechip til rådighed. Bemærk venligst, at såfremt chippen ikke leveres tilbage, opkræves du 195 kr. + et ekspeditionsgebyr på 50 kr.

Udlevering af startnumre
Udlevering af startnumre finder sted på løbsdagen fra kl. 9.00 i Rundforbihallen. Bemærk venligst, at der ikke udsendes løbsnumre/yderligere information inden løbet.

Resultatliste
Resultatlisten er klasseopdelt, og den seneste (efterår 2011) kan ses her på hjemmesiden efter løbet. Præmier Der vil være præmier fra LØBEREN til de tre hurtigste M/K på alle tre distancer. Desuden vil der være lodtrækningspræmier.

Se listen i Rundforbihallen efter løbet. Præmierne skal afhentes samme dag. Vi registrerer brutto- og nettotider med chip. Vinderne er nr. 1, 2 og 3 i mål (bruttotider).

Præmier til de bedste børn På 5 km ruten er der indlagt en børneklasse.

De tre bedste piger og de tre bedste drenge (født i 1997 eller senere - max 14 år) vil modtage præmier fra LØBEREN. Drikkedunk til alle piger/drenge (født i 1998 eller senere), der løber 5 km. Løbsrekorder

Hvis du løber hurtigere end en af nedenstående løbsrekorder, vinder du 1.000 kr. og kommer naturligvis på listen nedenfor med din rekord.

Distance Køn Navn Løbstid År
10 km Mænd Henrik Jørgensen 0:29:17 1989
Kvinder Annemette Jensen 0:33:44 2005
Halvmarathon Mænd Klaus Hansen 1:07:09 1997
Kvinder Jytte Pedersen 1:19:46 2005

Ruter Alle ruter starter på Egebækvej (ud for Rundforbihallen) og slutter på Rundforbi Stadion.

Distance Rute
5 km Start - Kratmosen - Kohave Skov - Kohavevej - Rundforbivej - Egebækvej - Mål
10 km Start - Grisestien - Gøngehusvej - Langhaven - Kohavevej - Rundforbivej - Egebækvej - Mål
½-marathon 2 gange ad 10 km ruten, herefter Rundforbivej - stisystem ved Nærum Gadekær - Egebækvej - Mål

Forplejning
Der er væskedepoter med vand og MAXIM sportsdrik for ca. hver 5. km - samt i målområdet. Udover væske er der frisk frugt i målområdet. Om foråret er der også varm chokolade i målområdet.

Transport og parkering
Kommer du i egen bil, er der et begrænset antal parkeringspladser ved Rundforbihallen og langs Egebækvej. Vi henviser til parkeringspladserne ved Nærum Posthus, Nærumvænge Torv og Nærum Gymnasium, som alle ligger 1000-1500 m fra starten. Den lille p-plads, der ligger lige over for indgangen til stadion, må IKKE benyttes, da det er privat område - og parkering er kun for Rundforbiparkens beboere.

Tager du Grisen (lokaltoget) til Nærum Station, er der ca. 2 km til Rundforbi Stadion, eller du kan tage buslinie 193 og 195 til Rundforbi. Se i øvrigt www.rejseplanen.dk for yderligere information.

Yderligere information
Yderligere information om løbene fås hos Kurt og Conni Vang Jensen, tlf. 39 67 97 55 eller ved at sende epost til griseloeb@snikatletik.dk.

Webdesign: hjemmesider.dk